NATURSYN

Naturen skal respekteres.
Når der anskaffes et dyr, enten til sig selv eller en borgergruppe, skal man også tage konsekvenserne. Det er ikke nok med at synes godt om et dyr, det skal også passes på den rigtige måde.
En vandagame er et eksotisk dyr, der kan blive op til 20 år. Når der tages beslutningen om, at have en vandagame som kæledyr, skal deres naturlige områder og levevis respekteres (naturen). Dyret skal have det så godt som muligt, dvs., at det skal kunne leve et liv så tæt på naturen som muligt.
Har man en vandagame, er det ikke bare selve dyret der skal passes, terrariet med dets planter skal passes såsom foderdyrene.

KREDSLØB (ØKOSYSTEM)

REGNSKOV:

VANDAGAME –> BYTTE (INSEKTER, ORME, EDDERKOMMER, ...)

VANDAGAMENS EKSKREMENTER I VAND ELLER JORD –> NÆRINGSSTOFFER TIL MIKROORGANISMER OG PLANTER –> SPIST AF ORME, FISK, GRILLER –> SPIST AF VANDAGAMEN

I NATUREN ER VANDAGAMEN BYTTEDYR TIL F.EKS. FUGLE OG SLANGER

TERRARIETS INDRETNING

Terrariets størrelse er en af de vigtigste punkter inden anskaffelsen af vandagamer. Når et dyr holdes i terrarie har den kun begrænset plads i forhold til naturen, men vandagamer har brug for et stor terrarie.
I naturen er der stor forskel på størrelse af terretorium, tit er det de størrste og tykkeste der har de mindste. Dette hænger sammen med, at der i et lille område er alt tilstede (fodder, vand, forskellige temperaturzoner, klatremuligheder).
Dermed er det heller ikke så slemt at terrariet ikke er så stor som i naturen, da de også har alt her. Terrariet siges at være stor nok, når dyret opnår høj alder uden at tage skade af det og formerer sig.
Ud fra erfaringer siges der, at terrariet for et par vandagamer skal være 200 x 100 x 150cm og gerne størrer.
I terrariet skal der være forskellige klimazoner. Der skal være varme (40°, ved hjælp af en strålelampe) og kolde pladser, da det ikke selv kan regulere varmen, såsom steder for at trække sig tilbage (skjulemuligheder). Terrariets temperatur skal være mellem 25° og 32° om dagen og 18° til 22° om natten. Der skal være belysning regelmessig 12 – 14 timer, hvilket nemmest lader sig gøre med en timer.
Desuden har vandagamen brug for et vandbassin. Det må gerne fylde 2/3 af terrariebunden, men skal mindst være så stor, at vandagamen helt passer ind og kan dykke hele kroppen ned.
Næsten lige så vigtigt som vandbassinet er grene til at klatre. Vandagamen skal kunne komme op og ned og have mulighed for at hvile sig på vandrette grene.

Da vandagamer er regnskovsbeboer, har de brug for høj luftfugtighed, 60 - 80%. Har man et stort vandbassin og planter i terrariet, opstår der nok luftfugtighed. Desuden skal der dagligt sprøjtes med vand.

Med mange planter i terrariet ligner det en lille regnskov og byder på skjulemuligheder for dyret.

RENGØRING
For at sikre hygiejnen i terrariet, skal vandbassinet renses tit, dvs at vandet skal skiftes eller at man skal have en god filter. Vandagamer bader ikke kun i vandet , men efterlader også deres ekskrementer i vandet, for ikke at blive opdaget af fjender.
De ekskrementer der lander på jorden eller bladene skal tages ud.

VANDAGAMENS ADFÆRD

Vandagamer opholder og overnatter for det meste på nogle grene over vandet, så de hurtigt kan styrte sig i vandet når der lurer farer. Her kan de så svømme, flygte eller holde vejret til faren er væk.
I naturen overnatter de på de yderste grene, så de gennem vibrationen tidlig bliver opmærksom på fjender.
Ud over det har den grønne vandagame et øje midt på hovedet, et parietaløje. Dette øje kan skelne mellem lys og mørke, hvilket giver dyret mulighed for at se fjender (skygge) der kommer oppe- eller bagfra.

HALE
Vandagamen er et dagsaktiv dyr, som er en god klatrer og dykker. Når den klatrer i træerne bruger den halen til at holde balancen med, mens den i vandet bruges som motor. I naturen kan vandagamer også løbe over vandet, hvor halen så bliver brugt til at bestemme retningen. Ud over det, kan vandagamen bruge halen som våben mod fjender.

FØDE
Vandagamer er et rovdyr med små tænder, som ligger på lur. Den spiser alt hvad den kan overvælde og som kommer tæt nok på.
En vandagame ernærer sig canivor, hvilket betyder, at den spiser hvirvelløse dyr som orme og insekter, men også større hvirveldyr som firben, fugle og små pattedyr. Endvidere spiser den edderkopper, fisk, krebsdyr og andre reptiler.
Med stigende alder bliver andelen af vegetarisk mad større.

Selv om de næsten spiser alt, skal man være opmærksom på varierende kost.

Voksne dyr skal fordres to til fire gange om ugen, mens de i vækstperioden skal fodres oftere.

Hjemme hos mig fodrer jeg vandagamen for det meste med insekter som griller, melorme, zophobas, rosenbillelarver og af og til en ung mus (frossen). Om sommeren får den også regnorme og edderkopper. Der er også nogle fisk i vandbassinet, men jeg har ind til nu ikke set at han fanger dem.

KAN I FINDE ORMEN? JIMBO HAR FÅET ØJE PÅ DEN

Fodderdyrene skal også fodres, så de er rig af næringsstoffer. Endvidere er det godt at drysse mineralstoffer på fodderdyrene. Hermed reguleres vandagamens kalcium- pfosfor forholdet i kroppen.
Voksne mus er også godt på grund af deres hår og knogler. Nogle agamer spiser også bløde frugter som f.eks. bananer.

ENEDYR
Vandagamer er territoriale dyr, hvilket betyder, at de ikke tillader andre hanner i deres terretorie. Det er dog muligt at have en større gruppe vandagamer med flere hunner og kun en han, når disse er sammen fra de er små.

For at holde andre vandagamer væk, for at imponere hunner eller ved konflikter, retter vandagamer sig op (laver sig stor) for at se mægtig ud, nikker med hovedet og ror med forbenene. Det ser ud som om den vinker.

Jeg havde to vandagamer i starten. Efter et stykke fandt jeg dog ud af, at det var to hanner og jeg var nød til at komme af med en af dem. Nu er vandagamer allerede så stor, at der er fare for, at der opstår problemer, hvis jeg sætter en ny til.

En særlig fordel ved vandagamer i forhold til andre reptiler er, at de meget hurtig mister deres frygt. De bliver tamme og vender sig til deres passer.

VANDAGAMENS UDSEENDE

Vandagamer er træbeboer, deres oprindelige levested er Sydøstasien, hvor de lever i regnskove. Som navnet allerede giver udtryk for, lever dyret overvejende i nærheden af vandet eller direkte ved vandet. Her sidder den mellem og under nogle blade eller i hule træstammer.

UDSEENDE
Den grønne vandagame kan blive op til 100cm lang, men i fangenskab bliver den for det meste ikke større end 65-75 cm lang. Cirka 2/3 af dyrets længde udgører halen.
Kropslængden på en voksen vandagame er ca. 20 – 25 cm, men allerede på en kropslængde på 15 – 17 cm er de kønsmodne.
Den grønne vandagame, har som navnet peger på, en kraftig grøn farve, med lysere striber på tværs af kroppen.
Undersiden (hals, mave) er lysegrøn eller gulgrøn til hvid og nogle gange orange ved flankerne (hanner). Under munden har vandagamer store skæl som for det meste er hvide med små undtagelser, hvor de er blå eller lyserød. Dyrets lange hale har sorte striber.

I modsætning til andre firben, som f.eks. leguanen, er også de voksne dyr næsten lige så farverige som ungerne. I naturen tjæner vandagamens forskellige grøn farvning til at klamuflere. Med lys og skygge i skoven forsvinder dyrenes konturer og det er næsten ikke at få øje på i dyrets grønne omgivelser.

Et særlig kendetegn for vandagamer er deres kam med nogle lange bløde pigge, hvilken er særlig udpræget hos hannerne. Her kan kammen tydelig ses på hovedet/halsen, ryggen og på halen, hvor hals- og ryg kammen går over i hinanden. Ved hunnerne er kammen betydeligt mindre, lige som hos ungerne.

HAN ELLER HUN
Der kan først ses forskel på han og hun agamer, når de fylder et hvis alder, da de i begyndelsen ser ens ud. En voksen vandagame han er større og magtfulder, især hovedet er større og mere kantede end hunnens. Voksene vandagamer hanner vejer ca.600g og hunner ca. 350g. Forskellen kan bedst ses ved indersiden af lårene. Ved hannerne er der større skæl, der kaldes femoral porer (rød pil på billedet).