Montag, 3. Januar 2011

VANDAGAMENS UDSEENDE

Vandagamer er træbeboer, deres oprindelige levested er Sydøstasien, hvor de lever i regnskove. Som navnet allerede giver udtryk for, lever dyret overvejende i nærheden af vandet eller direkte ved vandet. Her sidder den mellem og under nogle blade eller i hule træstammer.



UDSEENDE
Den grønne vandagame kan blive op til 100cm lang, men i fangenskab bliver den for det meste ikke større end 65-75 cm lang. Cirka 2/3 af dyrets længde udgører halen.
Kropslængden på en voksen vandagame er ca. 20 – 25 cm, men allerede på en kropslængde på 15 – 17 cm er de kønsmodne.
Den grønne vandagame, har som navnet peger på, en kraftig grøn farve, med lysere striber på tværs af kroppen.
Undersiden (hals, mave) er lysegrøn eller gulgrøn til hvid og nogle gange orange ved flankerne (hanner). Under munden har vandagamer store skæl som for det meste er hvide med små undtagelser, hvor de er blå eller lyserød. Dyrets lange hale har sorte striber.

I modsætning til andre firben, som f.eks. leguanen, er også de voksne dyr næsten lige så farverige som ungerne. I naturen tjæner vandagamens forskellige grøn farvning til at klamuflere. Med lys og skygge i skoven forsvinder dyrenes konturer og det er næsten ikke at få øje på i dyrets grønne omgivelser.

Et særlig kendetegn for vandagamer er deres kam med nogle lange bløde pigge, hvilken er særlig udpræget hos hannerne. Her kan kammen tydelig ses på hovedet/halsen, ryggen og på halen, hvor hals- og ryg kammen går over i hinanden. Ved hunnerne er kammen betydeligt mindre, lige som hos ungerne.

HAN ELLER HUN
Der kan først ses forskel på han og hun agamer, når de fylder et hvis alder, da de i begyndelsen ser ens ud. En voksen vandagame han er større og magtfulder, især hovedet er større og mere kantede end hunnens. Voksene vandagamer hanner vejer ca.600g og hunner ca. 350g. Forskellen kan bedst ses ved indersiden af lårene. Ved hannerne er der større skæl, der kaldes femoral porer (rød pil på billedet).

Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen