BIOTOPEN I MARTS (BIOTOP 6)

Iagttage og beskæftige sig med natur, et naturfænomen på biotopen og komme ind på drøftelser omkring matematik i børnehaven.

Hvilket naturfænomen kan der beskrives ved hjælp af muldvarpen? 
Jeg kom i tanker om ”Hvordan kan den finde rundt under jorden uden lommelygte eller lanterne?” Et gammelt ordsprog lyder jo også: ”blind som en muldvarp” og  ”Hvorfor kommer muldvarpeskud igen og igen?”

I børnehaven kunne der f.eks. laves et projekt rundt om muldvarpen. 

Indledende: 

For at gøre børnene nysgerige, kan der tages et lidt større billede af muldvarpen, som deles i fem brikker. Man har nu et lille puzzlespil, som skal føjes sammen. Allerede her kan man inddrage matematik, idet man spørger om nogen ved, hvor mange dele vi har her. 

Efterfølgende tager man en tur i biotopen. Jeg er sikker på, at børnene lige som mig ville få øje på de mange skud. Også her er der mulighed for at tælle. Små børn vil nok ikke få dem talt, så der vil være uendelig mange. Ordet uendelig mange eller uendelige tal mødes senere i skolen.

Det gælder nu om at komme i dialog med barnet om muldvarpen. Hvor kommer skudene fra?, hvem bor her?  hvad sker der når skudene ødelægges? osv. For oplevelsens skyld kunne vi nu trampe alle skud ned, idet vi hopper og springer rundt på dem. Vi vil komme igen imorgen, for at se hvad der er sket.

Den næste dag kunne vi i børnehaven starte med, at vi læser en historie om muldvarpen f.eks. ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved” eller  faglitteratur, for efterfølgende at  få en snak om muldvarpen. Hvem kender til dyret? Har den øjne? Hvor mange ben? Er der noget særligt ved benene? Hvordan finder den vej under jorden? Hvad spiser den?

Ved forklaringen eller snakken rundt omkring muldvarpen kan man arbejde med længder af gangene f.eks. en 150 m lang snor (lægge på forskellige måder) eller veje to børn der tilsammen vejer ca. 37kg, for at tydeliggøre forholdene. Upsala – har vi der matematik igen. 

Efter læsningen tager vi på tur til biotopen igen, for at se hvad der mon er sket med muldvarpeskuddene. Og man vil få øje på, at muldvarpen har gravet  sig op igen for at få luft ned i gangene.

 
MULDVARP (Talpidae)
Muldvarpen er et pattedyr og har en størrelse som en hamster (11-16cm). Halen er kort, munden er spids og den har små ører. Øjnene er så store som knappenålehoveder og ligger skjult under pelsen. Bagbenene bruges til at løbe og forbenene er meget større og ligner skovle med klør.

Den bor under jorden i selvgravede gange, som kan være op til 150m lange. For at få luft ind i gangene graver han regelmæssigt kanaler op mod jordoverfladen med snuden. Jorden der på den måde kastes op, er de såkaldte muldvarpeskud.

Muldvarpens sorte pels er meget fin og tæt og hårene er bevægelige til at sider (de lægger sig ikke hos andre dyr i en bestemt retning ). Dette skal være sådan, fordi den ellers ikke kunne kravle baglæns eller vende sig i sine gange.

Muldvarpe spiser insekter og snegler, men dens livret er regnorme, som den er på jagt efter i sine gange. De drabte dyr opbevares i en forrådskammer, som han har gravet under jorden ligesom han graver sin soveplads.
Muldvarpe er altid sultene! Hvis han ikke får noget at spise ti timer i træk, dør han. Muldvarpen spiser 37kg dyr om året.

Muldvarpen råder over et godt sansesystem. Han kan famle og lugte meget godt og enda lægge mærke til de svageste jordrystelser. Han har så gode ører, at han kan høre når insektlarver falder ind i gangene.

Muldvarpen er i hvert fald ikke blind, men hvorfor skulle han også have særlig gode øjne under jorden? Det er jo alligevel temmelig mørkt der. På grund af sit udprægede sanseapparat har han nemlig alt hvad en muldvarp har behov for, for at finde vej. Gode øjne er såmed ikke nødvendige. Men alligevel, muldvarpen kan skelne mellem lys og mørke og finder altid sin udgang og han er heller ikke så blind, at han ikke finder rundt på jordoverfladen ved dagslys.