Ja - nu hvor produktionen af øvesrykket lykkedes og er afsluttet er jeg høj motiveret til at gå igang med at sye min første nederdel.
Fremgangsmåden var den samme som ved øvestykket.
Denne gang skulle stoffet dog lægges præcis ovenpå hinanden, da det har et mønster som gerne skal være ens for- og bagfra.
Dette gjorde jeg, idet jeg lagde mønstret (cirklerne) ovenpå hinanden og stak en nål igennem i midten på begge sider (midten af begge cirkler).
Fremgangsmåden var den samme som ved øvestykket.
Denne gang skulle stoffet dog lægges præcis ovenpå hinanden, da det har et mønster som gerne skal være ens for- og bagfra.
Dette gjorde jeg, idet jeg lagde mønstret (cirklerne) ovenpå hinanden og stak en nål igennem i midten på begge sider (midten af begge cirkler).
Dernæst tegnede jeg mønstret på materialet.
Nu kunne for- og bagsiden klippes.
Som det næste gik jeg igang med lynlåsen. Som ved øvestykket befæstigede jeg det åbne lynlås på den ene side af materialet (retside) og syede tæt langs tænderne. Denne gang havde jeg også fået fat i en lynlåstrykfod til symaskinen, hvilket gjorde det nemmere at sye tæt og lige. Lynlåsen var ikke syet perfekt, men nu kunne jeg se hvorfor ikke, lige som ved øvestykket var der ikke syet tæt nok langs tænderne. Tænderne af lynlåsen skulle jeg have bøjet ud til ydersiden. Det gør jeg så på den anden side, selv om det så ikke ser akurat ens ud rundt om lynlåsen. (ikke til at se når den er færdig)
Hver gang inden jeg satte nåle i stoffet for at sye, strygede jeg kanterne forinden (vådt håndklæde mellem stof og strygejern), sådan at materialet ikke rutchede frem og tilbage under syningen. Det var en klar fordel i forhold til øvestykket, da materialet denne gang blev liggende som det skulle og dermed var nemmere at håndtere symaskinen og materialet. Desuden er det vigtigt for pasformen, at stryge og dermed presse hvert syet søm (sømrummet til hver side). Efterfølgende når det er færdig syet, vil det være vanskeligt at presse kanterne pæne.
Efter at også siderne var syet sammen og sømrummen var presset, gik jeg igang med den nederste kant, underkanten, som skulle få en fin afslutning uden at materialet kan trevle efterfølgende. Jeg klippede sømrummet til ca. 1,5 cm bred, foldede halvdelen af sømrummet til vrangsiden og stryede kanten. Så foldede jeg kanten igen stryede, satte nåle i og syede tæt langs kanten. Det er det der kaldes rullesøm. Havde jeg haft en rullesømstrykfod, havde jeg været fri for at strye materialet og sætte nålene, da trykfoden ruller og syr ved en arbejdsgang.
Nu manglede der bare den øverste kant. Jeg syede den på samme måde som øvestykket, med den forskel, at kanten er sømmet med zigzag.
Som det sidste styede jeg hele nederdelens søm, så den ser godt og lige ud over det hele.
Nu er nederdelen færdig!
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen