BIOTOPEN I MARTS (BIOTOP 6)

Iagttage og beskæftige sig med natur, et naturfænomen på biotopen og komme ind på drøftelser omkring matematik i børnehaven.

Hvilket naturfænomen kan der beskrives ved hjælp af muldvarpen? 
Jeg kom i tanker om ”Hvordan kan den finde rundt under jorden uden lommelygte eller lanterne?” Et gammelt ordsprog lyder jo også: ”blind som en muldvarp” og  ”Hvorfor kommer muldvarpeskud igen og igen?”

I børnehaven kunne der f.eks. laves et projekt rundt om muldvarpen. 

Indledende: 

For at gøre børnene nysgerige, kan der tages et lidt større billede af muldvarpen, som deles i fem brikker. Man har nu et lille puzzlespil, som skal føjes sammen. Allerede her kan man inddrage matematik, idet man spørger om nogen ved, hvor mange dele vi har her. 

Efterfølgende tager man en tur i biotopen. Jeg er sikker på, at børnene lige som mig ville få øje på de mange skud. Også her er der mulighed for at tælle. Små børn vil nok ikke få dem talt, så der vil være uendelig mange. Ordet uendelig mange eller uendelige tal mødes senere i skolen.

Det gælder nu om at komme i dialog med barnet om muldvarpen. Hvor kommer skudene fra?, hvem bor her?  hvad sker der når skudene ødelægges? osv. For oplevelsens skyld kunne vi nu trampe alle skud ned, idet vi hopper og springer rundt på dem. Vi vil komme igen imorgen, for at se hvad der er sket.

Den næste dag kunne vi i børnehaven starte med, at vi læser en historie om muldvarpen f.eks. ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved” eller  faglitteratur, for efterfølgende at  få en snak om muldvarpen. Hvem kender til dyret? Har den øjne? Hvor mange ben? Er der noget særligt ved benene? Hvordan finder den vej under jorden? Hvad spiser den?

Ved forklaringen eller snakken rundt omkring muldvarpen kan man arbejde med længder af gangene f.eks. en 150 m lang snor (lægge på forskellige måder) eller veje to børn der tilsammen vejer ca. 37kg, for at tydeliggøre forholdene. Upsala – har vi der matematik igen. 

Efter læsningen tager vi på tur til biotopen igen, for at se hvad der mon er sket med muldvarpeskuddene. Og man vil få øje på, at muldvarpen har gravet  sig op igen for at få luft ned i gangene.

 
MULDVARP (Talpidae)
Muldvarpen er et pattedyr og har en størrelse som en hamster (11-16cm). Halen er kort, munden er spids og den har små ører. Øjnene er så store som knappenålehoveder og ligger skjult under pelsen. Bagbenene bruges til at løbe og forbenene er meget større og ligner skovle med klør.

Den bor under jorden i selvgravede gange, som kan være op til 150m lange. For at få luft ind i gangene graver han regelmæssigt kanaler op mod jordoverfladen med snuden. Jorden der på den måde kastes op, er de såkaldte muldvarpeskud.

Muldvarpens sorte pels er meget fin og tæt og hårene er bevægelige til at sider (de lægger sig ikke hos andre dyr i en bestemt retning ). Dette skal være sådan, fordi den ellers ikke kunne kravle baglæns eller vende sig i sine gange.

Muldvarpe spiser insekter og snegler, men dens livret er regnorme, som den er på jagt efter i sine gange. De drabte dyr opbevares i en forrådskammer, som han har gravet under jorden ligesom han graver sin soveplads.
Muldvarpe er altid sultene! Hvis han ikke får noget at spise ti timer i træk, dør han. Muldvarpen spiser 37kg dyr om året.

Muldvarpen råder over et godt sansesystem. Han kan famle og lugte meget godt og enda lægge mærke til de svageste jordrystelser. Han har så gode ører, at han kan høre når insektlarver falder ind i gangene.

Muldvarpen er i hvert fald ikke blind, men hvorfor skulle han også have særlig gode øjne under jorden? Det er jo alligevel temmelig mørkt der. På grund af sit udprægede sanseapparat har han nemlig alt hvad en muldvarp har behov for, for at finde vej. Gode øjne er såmed ikke nødvendige. Men alligevel, muldvarpen kan skelne mellem lys og mørke og finder altid sin udgang og han er heller ikke så blind, at han ikke finder rundt på jordoverfladen ved dagslys.

BIOTOP 4

Efter jul var jeg ude i min biotop, for at gå en lille tur. Det blev næsten ikke til noget, fordi der bare lå masser af sne. Jeg fik øje på harespor, men ellers var der ikke meget at se. Jeg så nogle fugle og jeg tænkte, at de nok har det svært med at få fat i noget at spise.
Denne vinter er så hårdt for fuglene, at man nok ikke vil gøre noget forkert når de får hjælp ved at finde næring.

FODRING AF VINTERFUGLE (foderplads og mejsekugler)
Når man fodrer fugle om vinteren skal der tages hensyn til, at foderet er naturnær og afbalanceret. Hos dyrehandleren kan man købe færdige blandinger for frøædere som f.eks. bogfinken. Fugle som f.eks. rødhalsen er et insektæddene dyr, og har derfor behov for fodder-blandinger som indeholder insekter. Vigtigt er, at fuglene fodres regelmæssigt, at fodderpladsen bliver holdt ren og at rester bliver fjernet, for at mindske risiko for sygdomme.
Fodderpladser skal helst opstilles sent om efteråret, så fuglene kan vende sig til stedet. Ved opstillingen af foddepladser skal der agtes på, at katte og andre rovdyr muligst ikke kan komme til. Fodderpladsen må derfor ikke være mellem buske eller blive anbragt i tæt grenede træer.At opleve fugle på en fodderplads om vinteren er en god start for at lære naturen og deres dyr at kende, især for børn.
Jeg vælger derfor følgende didaktisk forløb: Fremstilling og anbringelse af "mejsekugler".MEJSEKUGLERIngredienser:
Lille urtepotte Bånd til at hænge
Perle eller pind til fuglene
Fedt uden salt!
Havregryn
Korn som f.eks solsikkekerne og jordnødder
Rosiner

Fedten varmes langsom til den er flydende (må ikke koge, ellers stinker det). Havregryn og de andre kerner blandes i en skål og fedtet tilsættes. Når det er kølet lidt af, kan farsen trykkes i urtepottene. I forvejen har urtepottene fået et bånd til at hænge i grenene og en perle for at fuglene kan komme til. Nu skal det hele bare køles af til det kan hænges op.

INDHOLD
Sammen med fire børn i alderen fra 5-6år, vil jeg fremstille mejsekugler.

MÅL-fremstille mejsekugler
-anbringelse af kuglerne
- lære noget om fugle (hvad de spiser)
- lave erfaringer med foder materialerne (fedt smelter og bliver hårdt igen)
- lave erfaringer med hvordan der omgås i køkkenet og med køkkenredskaber
- får børnene motiveret til at deltage
- skabe et fælles tredje
-skabe interesse for naturen

LÆRINGSFORUDSÆTNINGER
- alle børn kender til fugle
- børnene har været med i køkkenet før, for at være bevidst om og have en forståelse af farekilder
- børnene skal kunne holde koncentrationen

RAMMEFAKTORER
- Der skal være nok personale tilstede, så jeg ikke bliver nød til at gå fra aktiviteten
- Fremstillingen af mejsekuglerne foregår i institutionens køkken
- Anbringelse af mejsekuglerne foregår på institutionens areal
- Materialerne, redskaber og opskriften er tilstede

LÆRINGSPROCESS
- læringsprocessen foregår i samspil med andre
- pædagogen fungerer som formidler mellem det enkelte barn og materialet, idet vi rører og arbejder
med materialerne, lytter og taler om fuglene.
- desuden læres der hvordan materialerne forholder sig i forhold ti varme
- at være forsigtig og tage hensyn til hinanden

VURDERING
- iagttage, hvordan børnene forholder sig til aktiviteten, er de motiveret eller ej?
- fik vi fremstillet mejsekuglerne?
- hvor opstod der problemer?
- fik vi snakket om fuglene og deres fodder (materialet)
- ved børnene noget om fuglene?

I den kommende netperiode vil jeg iagttage fuglene ved foderpladsen, for måske at beskrive nogle af dem på næste semester.


En anden ide kunne være at lave billeder af forskellige frugter eller grøtsager i sneen, hvilken jeg fik da jeg passede min lillebror i sidste uge.
Sammen gik vi på min terasse, da han gerne ville bygge en snemand med gulerodsnæse, hat og det hele. Desværre var der ikke nok sne for at lave en snemand. Vi bleb nød til, at finde på noget andet, vi kom på ideen at lave et billede med gulerødderne i sneen. Det blev til en gulerod af gulrødder.
Bagefter kom jeg i tanker om, at man også kunne lave aktiviteten på biotopen. Der har jeg allerede set nogle haresporer i sneen og de ville sikkert glade sig over nogle gulerødder midt om vinteren.
Det er billedet vi har lavet på min tagterasse - en stor gulerod

DIDAKTISK (eksperimenterende) FORLØB TIL MUSEUMSBESØG

Målgruppe:
6 børn i 5-6 års alderen
Forløbet vil strække sig over en uge(starter med at læse/lege eventyr i børnehaven og afslutter ugen med et museumsbesøg med dukkefremstilling).

Sammenhæng:
Alle børn kender til dukker, via museumsbesøget fremmes deres fantasi og kreativitet til egen fremstilling og leg med dukker. Dette skal bidrage til at børnene får en god oplevelse. Med den færdige dukke har de noget at fortælle om derhjemme. Dukken står i direkte sammenhæng til museet.Inden besøget vil jeg forberede et eventyr, som jeg læser/leger. Jeg vælger figurer/eventyr, der findes i museet. På den måde får de succes ved genkendelse (Hänsel und Gretel).

Mål:
Børnene får en god oplevelse via museumsbesøget
Give børnene oplevelse af, at museer kan være spændende
Børnene bliver aktiv del af museumsbesøget
At fremstille en dukke i museet

Tegn:
Børnene er glad for at være der, de er interesserede
Børnene har lyst til at gå igang med at fremstille en dukke
Børn har succes, idet dukken er færdig

Tiltag:
Tilrettelægge et didaktisk forløb til dukkefremstillingen
Museumsbesøg
Organisation af materialer, helst flere forskellige ting som der kan vælges du fra (individuel dukke)
Egen gennemgang af dukkefremstillingen, hvor kan det blive vanskeligt for børnene? Hvilke materialer vil de have sjovt af at bruge?
Have en færdig dukke til inspiration og måske model

Evaluering:
Iagttage børnene under museumsbesøget. (hvad var de optaget af?, var de optaget?)
Børnene viser deres færdige dukker frem og fortæller om dem (hvem, hvordan, synes de det var et spændende besøg?, er de kommet med egne ideer? Hvad var deres inspiration, tanker til netop denne dukke?
Iagttage om børnene har det sjovt med fremstillingen af dukken (hvad var særlig spændende?, hvor opstod der problemer)


EGEN GENNEMGANG AF DUKKEFREMSTILLINGEN (Praktisk eksperimenterende forløb)

Materiale:
Styroporkugel, vat eller en kugle af avispapir
jeg tror med vat eller avispapir er det nemmere for børn at sy tråden på hovedet
Blød stof 50 x50 cm eller større
Bånd
Nål
Pind mindst 30cm


Metode:

Læg kuglen på mitten af stoffen, pak kuglen ind i stoffen og bind stoffen sammen med et bånd.

Kuglen er forsvundet og er bleven dukkens hoved.

Tag nu nålen og sy en lang tråd fast ovenpå hovedet. Dukken er allerede nu til at lege med.

Vi tager ca. 60 cm snor og former en af dukkens hænder, idet vi vikler bånd omkring et stykke af stoffet og laver en knude. (se billede). Det samme engang mere for den anden hånd. Dukken har nu tre lange tråde, to for armene og et for hovedet.

Pinden tages og hovedet bliver knudet fast i mitten. Snorene fra armene bliver anbragt til venstre og til højre af hovedet.

Hvis man nu stadig er motiveret, kan der males eller klistres øjne eller mund på eller måske også hår.