Efter jeg har tænkt over hvilken brugergruppe vandagamen bedst er egnet til, mener jeg at det står i tæt sammenhæng med pædagogens rolle og indstilling.
Jeg har været vikar i en børnehave, hvor de har tre skægagamer i et stort terrarie. Det er lederen og en af medhjælperne der er ansvarlige for dyrene. De har også skægagamer derhjemme, så de ved hvordan der omgås med dyrene. Når der er ferie eller lang weekend er det medhjælperen der forsyner dyret, da hun bor i samme by. Alle medarbejdere skal være enig med, at dyret skal have intensiv pasning ca. enhalv til en time om dagen. At undlade det er et no go. Positiv ved dette er, at også børnene overtager denne struktur og er glade for dyrepassningstimen. Børnene er med til at lave foder klar til dyrene og til at rense terrariet. Ud over det har børnehaven også et terrarie med vandrene pinde, hvilke tjener som foderdyr. Også her er børnene med.
Uanset hvilken brugergruppe der er tale om, skal man inden anskaffelsen af dyret være bevidst om følgende:
- At have faglig viden: dermed menes, at man skal vide om dyrets behov for at kunne tilgodese dem. Dyret kan blive mere end 20 år og bliver også i fangenskab i gennemsnit 10-15 år. Der skal vides om terrariets indretning og vandagamens adfærd
- Der skal være lokaler til rådighed, så dyret ikke permanent er udsat for larm og hektik.
- Der skal snakkes / laves aftaler med alle involverede personer (kollegarer, medbeboer). Dyret skal fodres med insekter, hvilket ikke alle mennesker er lige glade for. Der er nok nogen, der synes, at det er ulækkert at have orme og insekter i huset, især når insekterne (griller) udsender lyde.
- I sidste ende skal man være bevidst om at et dyr også kræver tid og penge. Der skal laves aftaler om, hvem der betaler anskaffelsen af dyret, terrariet (lamper, grene, planter, vandsprøjte, vandbassin, pumpe), i given fald dyrelægen og foder. Der skal altid være én, der føler sig ansvarlig for dyret, så længe dyret lever. Skal dyret få sin bolig i en institution, skal der sørges for, at dyret også bliver passet i weekender eller ferier og også i selve institutionens hverdag skal der afsættes tid til at passe dyret. Vandagamer kræver et stort terrarie, som ikke bare kan tages med hjem.
Af stor betydning for at få noget ud af at holde dyr, er pædagogens motivation og interesse. Det ville f.eks. ikke give det bedste resultat, hvis det skulle være mig der passer og formidler noget om edderkopper til borgere. Jeg kan ikke lide edderkopper og ville have svært ved at finde en tilgang til dyret.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen