DEN GRØNNE VANDAGAME

I de sidste år er reptiler kommet ind i vores stuer. Hvor de før i tiden tit blev holdt på grund af deres eksotiske og fascinerende udseende, er de idag bleven til rigtige husdyr, der får et navn og hvor der opbygges relationer mellem dyr og holderen.
I denne sammenhæng er det dog vigtigt, at der huskes på at det er vilde dyr, der har behov. Disse behov skal imødekommes af holderen og dyret skal ikke blive menneskeliggjort.

Ligesom slanger, skildpadder, krokodiller tilhører også firben som vandagamen slægten reptiler. Til forskel til pattedyr og fugle, kendetegnes reptiler ved, at de ikke selv kan regulere kropstemperaturen via aktivitet og spisning. De er anvist på udetemperaturen. For at få den nødvendige varme i kroppen, skal dyret opsøge varme steder. Er temeraturerne lave, er dyret langsommere, stofskiftet (metaboliske funktion) er begrænset og dyret vil have en mørker farve.
Et anden kendetegn for reptiler er væksten og huden. I modsætning til mennesket vokser reptiler hele deres liv også efter de er bleven kønsmoden. Med stigende alder er væksten dog kun meget langsom og næppe at måle.
Huden er også specielt hos reptiler. Den bliver meget hårdt og beskytter dyret f.eks. mod at tørre ud. Huden er ikke fleksibel, den vokser ikke sammen med dyret, hvorfor dyret er nød til at skifte hud. Vandagamer skifter huden ikke i et stykke som f.eks. slanger, men skifter huden i større fragmenter, som enten bliver spist af dyret eller som kan findes i terrariet.

Første hudning