DEN GRØNNE VANDAGAME

I de sidste år er reptiler kommet ind i vores stuer. Hvor de før i tiden tit blev holdt på grund af deres eksotiske og fascinerende udseende, er de idag bleven til rigtige husdyr, der får et navn og hvor der opbygges relationer mellem dyr og holderen.
I denne sammenhæng er det dog vigtigt, at der huskes på at det er vilde dyr, der har behov. Disse behov skal imødekommes af holderen og dyret skal ikke blive menneskeliggjort.

Ligesom slanger, skildpadder, krokodiller tilhører også firben som vandagamen slægten reptiler. Til forskel til pattedyr og fugle, kendetegnes reptiler ved, at de ikke selv kan regulere kropstemperaturen via aktivitet og spisning. De er anvist på udetemperaturen. For at få den nødvendige varme i kroppen, skal dyret opsøge varme steder. Er temeraturerne lave, er dyret langsommere, stofskiftet (metaboliske funktion) er begrænset og dyret vil have en mørker farve.
Et anden kendetegn for reptiler er væksten og huden. I modsætning til mennesket vokser reptiler hele deres liv også efter de er bleven kønsmoden. Med stigende alder er væksten dog kun meget langsom og næppe at måle.
Huden er også specielt hos reptiler. Den bliver meget hårdt og beskytter dyret f.eks. mod at tørre ud. Huden er ikke fleksibel, den vokser ikke sammen med dyret, hvorfor dyret er nød til at skifte hud. Vandagamer skifter huden ikke i et stykke som f.eks. slanger, men skifter huden i større fragmenter, som enten bliver spist af dyret eller som kan findes i terrariet.

Første hudning

GRØN VANDAGAME Physignathus cocincinus

Det er dyret jeg vil præsentere og arbejde med den næste tid i forhold til dyreholdsopgaven.



Det er en grøn vandagame som hedder Jimbo, den er ca. 3år gammel og på nuværende tidspunkt 53cm lang og bor i sit eget hus hjemme i min stue. Han ligner en lille dinosaur/drage.

FÆRDIG DUKKE

Nu er dukken så godt som færdig - der mangler bare en pind til at kunne bevæge armen.

ØRERING OG HÅR

Den sidste teknik jeg anvendte, var at filte. Jeg filtede to små kugler, som efter de er bleven skåren op blev til små blomster.

Efter at det gik så godt, filtede jeg også hår til dukken.

KROP

Til at fremstille kroppen til dukken, tog jeg et kosteskaft, som jeg havde købt på et tidspunkt og så ikke brugte den alligevel. Jeg savede ti stykker af forskellig størrelse til arme, ben, hofte og skulder og sammensatte dem med små krog.

Hovedet og skulderen sidder på en pind til at holde dukken med, mens hoften er forbundet med skulderen via to bånd. For at forme kroppen tog jeg lidt toiletpapir.

Først da hele skelettet var færdig, fik dukken tøj på.

HÆNDER, FØDDER OG SKO

Til fødderne rullede jeg to tykke pølser af træmassen, bøjede den ene side opad (hale) og trykkede den anden side flad til tæerne. Med en kniv og en lille skruetrækker skar jeg tæerne og lavede negle.

Efter at fødderne var tørret, fik jeg lyst til at lave nogle sko. Det skulle være Flip-Flops, man skulle stadig se fødderne. Jeg tog et stykke bildæk, stillede foden på og klippede rundt omkring, nu var skosålerne færdige.
Det blev til Sandaler i stedet for Flip-Flops, fordi de holder bedre på foden.

Hænderne modellerede jeg også af træmassen, jeg lavede to pølser, skar fingrene ud og bøjede den ene hånd lidt, så figuren kan pege på noget.

TØJ

Til fremstillingen af en dukketrøje valgte jeg et tyndt stykke stof, lagde det dobbelt, tegnede skitsen af en trøje og gik igang med at klippe. Bagefter syede jeg rundt omkring og klippede et hul til halsen.

Bomuldsstoffen til bukserne lagde jeg også dobbelt, tegnede en skitse, klippede og syede rundt omkring.

Til nederdelen syede jeg et stykke stof sammen og satte en elastik ind for oven. Elastikken holder nu både nederdelen og bukserne.

Her kan der fås et indtryk af hvordan den færdige dukke kommer til at se ud.

HOVED

Efter at have huen færdig gig jeg videre til næste skridt, hovedet. Træmassen var heldigvis ikke tørret ud og jeg tog klumpen frem. Strikkepinden med en kugle (grundform) foroven var fundet og jeg fik noget af massen ovenpå. Der opstod mange forskellige ansigter inden jeg nåede frem til det endelige anigt.

Da jeg var igang og kuglen på strikkepinden begyndte at ligne et hoved med øjne, næse og hvad der ellers hører til, kom min ven til og lavede også et hoved. Sammen sad vi endnu et stykke tid for at modellere. Det var en rigtig sjov og hyggelig anden advent.

Først troede jeg, at min dukke skulle have hår, men da hovedet var færdig, syntes jeg at det var ok som det var. Jeg planer at lave en paryk så jeg kan vælge til og fra.

DUKKEFREMSTILLING

Det tog godt nok lang tid inden jeg kom igang, jeg vidste absolut ikke hvad for en dukke det skulle blive. Skulle det være et dyr og hvis ja, hvad for et dyr? Skulle det være et menneske og skulle det så være en mand, en kvinde eller et barn? Jeg kunne ikke beslutte mig.

Fakt var, at der skukke anvendes forskellige teknikker. Det er ikke noget jeg var særlig vandt til at gøre, så jeg skulle bare komme igang, for at kunne blive færdig til tiden.
Jeg spurte min mor, om hun kunne vise mig hvordan man hækler, da jeg pt kun kunne hækle "luftmasker". Efter en introduktion hvordan man gør, gik jeg igang. Det gik hurtigere end forventet og det var også lidt hyggeligt at sidde og hækle, men det bliver ikke til mit nyt hobby.
Selv om jeg ikke vidste, hvordan dukken skulle se ud, vidste jeg efter kort tid, at mit hæklearbejde skulle ende med at være en hue.

Jeg hæklede en gul hue som skulle være udgangspunkt for dukkehovedets størrelse.

BIOTOP 3

Nu skal jeg igang med biotop 3 opgaven, som går ud på, at afprøve forskellige aktiviteter med de dyr og planter, jeg finder på min biotop.
Det nævnte eksempel på indkaldet, om at opstille nogle fælder, syntes jeg godt om, men jeg har jo allerede på sidste semester lavet nogle fælder og fanget samt beskreven nogle dyr. Så tænkte jeg, at jeg måske bare kunne opstille nogle andre fælder, men kunne mærke på mig selv, at motivationen ikke var særlig stor, der skulle ske noget nyt, noget jeg ikke havde prøvet forinden.
Desuden kom jeg i tanker om, at det måske ikke er den bedste årstid for at opstille fælder (i hvertfald ikke de fælder jeg brugte sidst), hvad vil der ske med de stakkels dyr der løber ind i den og ikke kommer ud igen? Er der ikke fare for, at dyret dør på grund af kulden eller fordi det regnen og dyret drukner?
Istedet for, blev jeg enig med mig selv, først at tage ud i biotopen, for så forhåbentlig at få nogle gode ideer der.
Efter ikke at have været i mit biotop de sidste to måneder, blev jeg overrasket over at der sket mange forandringer, så det ikke længere ligner min biotop.

Det første jeg hurtig lagde mærke til var, at undergrunden var mudret og at det slet ikke var så nemt at komme til de steder jeg tænkte på og kendte til – og det selv om jeg havde gummistøvler på.
Der var faktisk ikke meget tilbage til at se på. Hvor var min grønne oase bleven af? Der var næsten ingen blade på træerne, ingen spirrende blomster, ingen åkaneblade og SCHILF på vandet, intet summen af fluer og bier og hvor var alle de i vandet levende dyr henne jeg fik øje på sidste sommer? Jeg havde fornemmelsen af at skulle starte i et helt nyt biotop!

Så besluttede jeg mig for at være åben for det jeg ser. Jeg kunne nu få øje på det, der var tilstede nu og her. Der var en hel masse at se, som jeg bare gik forbi i starten, da jeg ikke var opmærksom på det.
Der var masser af blade på jorden, som var ved at rådne og uttalig mange stammer, grene og frugter. Vandet var lidt højere end om sommeren på grund af regnen vi havde i den sidste tid. Træerne var næsten alle nøgne og jeg kunne se et forladt fuglerede.

Så fik jeg en ide om at man jo kunne samle grene, bark og frugter for træerne var der jo stadigvæk og dem har jeg faktisk ikke bestemmt endnu. Sammen med en børnegruppe kunne man tage ud i skoven, samle nogle grene og bark og bestemme dem ud fra det. Ville det være muligt, kan man bestemme træer ud fra deres bark og grene? Efterfølgende kunne man måske enda lave nogle sjove figurer, skåle m.m. og/eller pynte lokalet op.

Straks gik jeg igang med at finde frugter, grene, blade og bark på min biotop, for ud fra materialerne at bestemme hvad det var for noget og hvilket træ det tilhører.

I det følgende vil jeg beskrive de materialer jeg har fundet , samt processen for at bestemme trræerne. Det er mange forskellige materialer f.eks. af eg, bøg, birk, pil, el og et æbletræ.

Hassel (Corylus avellana)
Som det første, fandt jeg en lille nød og efter kort leden også nogle flere. Det var nogle hasselnødder, som jeg havde set og spist før. Der stod mange træer omkring og jeg gik frem og tilbage for at kigge, hvor der var de fleste nødder. Så fik jeg øje på et et træ som lignede en stor busk, der kom flere tynde stammer op ved siden af hinanden. Der var nogle enkelte blade på, som lignede blade fra et birketræ. Var det det rigtige træ? Jeg tog bogen frem og kiggede efter udseende af hasselnød grene. Ja, frugterne var de samme, så nu havde jeg mit første træ, hassel.

Hassel er et løvtræ som hører til Birke slægtninge. Hos os bliver hassel for det meste ikke større end op til 5 meter store buske og sjældent små træer. De kan højst blive mellem 80- 100 år.
Bladene er ovale , har en takket rand, er spidse for enden og sidder på træerne fra maj til oktober. Ud over bladene har træet både han og hun blomster, som blomstrer fra februar til maj (dog ikke på samme tid). Han-blomsterne er mere i øjne faldende, de hænger flere sammen for enden af grenene eller i ASTGABEL(det sted mellem grenen og bladet/næste gren), bliver 2-6 cm lange og blomstrer gule (støv) om foråret.
De lille knopper der sidder på grenene er hun-blomsterne, hver knop kan producere flere nødder. I blomstertiden om foråret, bliver knopperne til flotte røde blomster.
Hassels frugt er hasselnødden. Nødden er brun og har en tyk glat skald. Efter man har fået nødden ud af hasselbladene, ligner den lidt agern fra Egetræet. Frugterne er modne i slutningen af september og rig af proteiner og fedt.

Ud over at mennesker kan finde på at spise hasselnødder er der også dyr som f.eks mus, egern og fugle der holder af at spise hasselnødder. Ud over at spise nødderne med det samme, samler og gemmer dyrene dem, så de har noget at spise om vinteren. Når dyrene glemmer deres gemmesteder er de samtidig med til at sprede hassel. Der kan ses på nødderne hvilket dyr der har været igang.
Busken blev før i tiden tilsagt magiske kræfter og bliver idag stadig brugt som ønskekviste til at finde vand.


Rødel eller Elletræ (Alnus glutinosa)
Som det næste fandt jeg nogle frugter på ca. 1 cm, som lignede miniaturudgaver af grankogler. Hurtigt kunne jeg se træet de kom fra, fordi selv om træet ikke havde nogle blade, var dette træ ikke nøgn, det var fuld af frugter. Da jeg kiggede nærmere på det så jeg, at det lige som Hassel har både han- og hun- blomster. Dette træ er der flere af på min biotop.

Det første jeg undrede mig over da jeg kom hjem og kiggede i en dansk bog efter træet, var navnet. På tysk hedder træet ”Schwarzerle” , hvilket direkte oversat betyder ”sort-el” og nu hedder den rød-el på dansk. ;) Da jeg ledte lidt på nettet, fandt jeg ud af, at træet fra et slået træ bliver rød.
Rødel er også et løvtræ der tilhører birkeslægtningen. Træet bliver mellem 10 og 25 m. høj og mellem 100 og 120 år gammel. Den vokser tit ved fugtige eller våde områder, som søer og sumpområder. Dens rødder tåler at stå i vand i en længer periode.
Bladene af rødel er takkede ovale blade, som ved spidsen ser ud til at være klippet.
Særligt ved bladene er:
- klæber når man rører ved friske blade
- er stadig grønne, når de falder fra træerne
Den mandlige blomst består af 3-5 gul-brun hængende rakler som bliver op til 8cm lange .Mens de om foråret er gul-brun, får de i slutningen af vinteren en lilla-rød-brun farve.
Hun-blomsterne er langstilkede og næsten runde rakler der kun bliver 1cm lange.
Frugterne af rødel er de små kogler, jeg fandt i starten. Det er hun-blomstens rakler, der efter bestøvningen bliver til kogler på 1-2 cm længde. Koglerne er næsten runde. De er grøn om foråret og sommeren og bliver brun om efteråret. Inde i koglerne sidder der små nødder (frø).Frøene spreder sig om foråret, når koglen gennem vinteren er bleven moden.

De fedtholdige nødder af rødel bliver spist af forskellige fugle som f.eks. grønsisken.

Rødel er meget resistent overfor fugt, hvilket bliver tydelig i at Venedigs fornemste plads er bygget på pæle af Rødel. Idag bliver rødel f.eks. brugt til at fremstille træsko, grillkul eller til at røge fisk.

BIRK måske Vorte-Birk? (Betula pendula) Dette træ fik jeg allere øje på i starten. Efter de første par skridt i min biotop så jeg nogle hvide træstammer liggende på jorden. Det var Birketræstammer, om der mon var flere i min biotop eller om de havde fældet dem alle? Nej, der var flere endnu og jeg gik igang med at tage billeder og finde materiale.

Der findes to forskellige birkearter i Danmark, Dunbirk (Betula pubescens) hvis grene stritter op i luften og Vortebirk (Betula pendula) som har lange tynde nedhængende grene. I det følgende vil jeg beskrive Vortebirken, da det er det træ jeg har taget billede af.
Birketræet er et hurtigt voksende løvtræ, der bliver op til 25 – 30 meter høj og sjældent over 100 år gammel.
Bladene er små, 4-7cm lang, har en takket rand og minder lidt om en rombe. Når de om efteråret falder fra træerne, får de en flot gul farve.
Træet er let at kende på grund af barkens farve, som er hvid med lidt sort. Stammen skaller af i tynde lag.
Birketræet, der blomstrer i begyndelsen af maj, har såvel Han- og Hun-blomster. Han- blomsterne kan også ses nu om efteråret, hvor lange rakler hænger ned af grenene. Hun-blomsterne ses først om foråret igen, de sidder i kortre rakler.
Birketræets frugter er bittesmå nødder, hvilke udvikles i hunraklerne efter de er bleven bestøvet. Nødderne (30mil. frø per år) er meget lille og kan findes alle steder, når viden spreder dem mellem juli og august.

Før i tiden lavede man koste, piskeris og kanoer af birk. Idag bruges birk f.eks. til at fremstille lyse møbler, til at fyre og træerne har en saft der kan drikkes. Ud over det, kan der laves te og salver, der hjælper mod hår-, og hudproblemer.

Noget jeg kan huske fra min barndom er, at frisk bark af Birketræ altid kan bruges til at lave bål, det brænder selv om det er fugtig.



Ude i biotopen er der mange muligheder for lave forskellige akiviteter, f.eks lave fuglemad, figurer eller billeder af materialerne, bygge små tømmerflåde, bestemme fugle eller et vandhulsakvarie om sommeren.

MUSEUMSBESØG

Da jeg hørte, at vi skulle finde et museum i vores lokalområde kom jeg straks i tanker om flere forskellige museer.
Jeg bor i Husum, som er i Tyskland og byen er fuld af museer. Vi har "Schiffahrtsmuseum", "Theodor Storm Museum", "Nissen Haus" og "Ostenfelder Bauernhaus", som alle byder på muligheder for at beskæftige sig med med kultur.
Så gik jeg på nettet, for at kigge om der var mere end det jeg kendte til i forvejen og det var der!
Jeg var faktisk slet ikke klar over, at vi har så mange kulturelle mødesteder i byen.

Så fik jeg øje på "Poppenspäler Museum", som er et dukketeater-museums-event, hvor forskellige dukker venter på både børn og voksne. Museet råder over 500 forskellig dukker.

Det var lige det der fangede mit interesse, med hensyn til at vi i VNT er igang med at fremstille en dukke. Nu synes jeg, at VNT-opgaverne bliver til en rund sag. Der er sammenhæng mellem flere af opgaverne og jeg kan nu betragte det som et projekt, hvor jeg har mulighed for at fordybe mig.

Nu skal jeg bare vente til imorgen, indtil jeg kan komme afsted. Jeg vil udnytte tiden idag til at forberede mig med hensyn til det jeg vil vide mere om.

Nu har jeg være på besøg i "Poppenspäler Museum". Allerede udefra kunne man se forskellige figurer og jeg var spændt på hvad der ville vente mig indenfor. Straks da jeg kom ind, åbnede sig en dukkeverden foran mine øjne. Dukkerne havde alle forskellige udseende og var af forskellig størrelse og materiale. Der var figurer af træ, plastiform, papir, papmache og mange andre materialer. Jeg fik øje på marionetter med varierende antal snorer, stavdukker, strømpedukker, hånddukker og dukker af dug og strik, som fascinerer voksne ligesom børn. Der er dukker og rekvisitter fra forskellige epoker. Nogen kendes fra eventyr eller teaterstykker, men der findes også figurer, der ikke kan tilordnes med det samme.
Jeg synes også godt om en seperat plads til børnene, hvor der var forskellige bøger og dukker, som inspirerer og motiverer børnene til leg og kreativitet. Børnene har på den måde mulighed for at være en aktiv del i museet. De kan prøve sig med dukke og leg, idet der er mange variationer af dukker, som de også møder på vejen gennem museet.
Det første jeg kom i tanke om, var om det overhovedet er muligt, at gå igennem her sammen med en flok børn. Ville de ikke stoppe op ved hver eneste dukke for at røre eller lege med dem? Men museumspædagogen (jeg kalder damen sådan, fordi hun selv om hun ikke har uddannelse, er ansvarlig for aktiviteter med voksne og børn i huset) sagde, at det slet ikke er et problem. Børnene kan nok se, at mange af dukkerne er ret gamle eller værdifuld, det er tværtimod de voksne, der har svært med ikke at pille ved tingene. Hun siger videre, at museet forstå sig som et levende museum, hvilket byder på rum til fantasi, spil og kommunikation.
Allerede fra starten i 1993 begyndtes der med eventyrtimer, klippe-hygge dage og udstillinger til temaet dukker. I regelmæssige afstande bliver der også opført forskellige teaterstykker. Hvert år i september, afholdes "Pole Poppenspäler Tage", hvor der kommer dukker og dukkespillere fra flere lande. Hver onsdag inviterer museet til at fremstille dukker med efterfølgende fremvisning af et teaterstykke med de egne dukker. - I denne sammenhæng blev jeg spurgt, om jeg ikke havde lyst til at hjælpe til på kommende onsdag, de har altid brug for hjælpende hænder, da der på museet kun arbejder frivillige. Museet finansieres via frivillige bidrag og entré og de får ind til nu så godt som ingen økonomisk understøttelse fra kommunen. På grund af dette har de ikke råd til at vælge lokaliteter, der kan rumme handicappede.
Jeg må også gerne selv planlægge og igangsætte et pædagogisk forløb i museets lokaler, efter jeg har været med og fået et indblik i hvordan museet fungerer.