Det nævnte eksempel på indkaldet, om at opstille nogle fælder, syntes jeg godt om, men jeg har jo allerede på sidste semester lavet nogle fælder og fanget samt beskreven nogle dyr. Så tænkte jeg, at jeg måske bare kunne opstille nogle andre fælder, men kunne mærke på mig selv, at motivationen ikke var særlig stor, der skulle ske noget nyt, noget jeg ikke havde prøvet forinden.
Desuden kom jeg i tanker om, at det måske ikke er den bedste årstid for at opstille fælder (i hvertfald ikke de fælder jeg brugte sidst), hvad vil der ske med de stakkels dyr der løber ind i den og ikke kommer ud igen? Er der ikke fare for, at dyret dør på grund af kulden eller fordi det regnen og dyret drukner?
Istedet for, blev jeg enig med mig selv, først at tage ud i biotopen, for så forhåbentlig at få nogle gode ideer der.
Efter ikke at have været i mit biotop de sidste to måneder, blev jeg overrasket over at der sket mange forandringer, så det ikke længere ligner min biotop.
Det første jeg hurtig lagde mærke til var, at undergrunden var mudret og at det slet ikke var så nemt at komme til de steder jeg tænkte på og kendte til – og det selv om jeg havde gummistøvler på.
Der var faktisk ikke meget tilbage til at se på. Hvor var min grønne oase bleven af? Der var næsten ingen blade på træerne, ingen spirrende blomster, ingen åkaneblade og SCHILF på vandet, intet summen af fluer og bier og hvor var alle de i vandet levende dyr henne jeg fik øje på sidste sommer? Jeg havde fornemmelsen af at skulle starte i et helt nyt biotop!
Så besluttede jeg mig for at være åben for det jeg ser. Jeg kunne nu få øje på det, der var tilstede nu og her. Der var en hel masse at se, som jeg bare gik forbi i starten, da jeg ikke var opmærksom på det.
Der var masser af blade på jorden, som var ved at rådne og uttalig mange stammer, grene og frugter. Vandet var lidt højere end om sommeren på grund af regnen vi havde i den sidste tid. Træerne var næsten alle nøgne og jeg kunne se et forladt fuglerede.
Straks gik jeg igang med at finde frugter, grene, blade og bark på min biotop, for ud fra materialerne at bestemme hvad det var for noget og hvilket træ det tilhører.
I det følgende vil jeg beskrive de materialer jeg har fundet , samt processen for at bestemme trræerne. Det er mange forskellige materialer f.eks. af eg, bøg, birk, pil, el og et æbletræ.
Hassel (Corylus avellana)
Som det første, fandt jeg en lille nød og efter kort leden også nogle flere. Det var nogle hasselnødder, som jeg havde set og spist før. Der stod mange træer omkring og jeg gik frem og tilbage for at kigge, hvor der var de fleste nødder. Så fik jeg øje på et et træ som lignede en stor busk, der kom flere tynde stammer op ved siden af hinanden. Der var nogle enkelte blade på, som lignede blade fra et birketræ. Var det det rigtige træ? Jeg tog bogen frem og kiggede efter udseende af hasselnød grene. Ja, frugterne var de samme, så nu havde jeg mit første træ, hassel.
Hassel er et løvtræ som hører til Birke slægtninge. Hos os bliver hassel for det meste ikke større end op til 5 meter store buske og sjældent små træer. De kan højst blive mellem 80- 100 år.
Bladene er ovale , har en takket rand, er spidse for enden og sidder på træerne fra maj til oktober. Ud over bladene har træet både han og hun blomster, som blomstrer fra februar til maj (dog ikke på samme tid). Han-blomsterne er mere i øjne faldende, de hænger flere sammen for enden af grenene eller i ASTGABEL(det sted mellem grenen og bladet/næste gren), bliver 2-6 cm lange og blomstrer gule (støv) om foråret.
De lille knopper der sidder på grenene er hun-blomsterne, hver knop kan producere flere nødder. I blomstertiden om foråret, bliver knopperne til flotte røde blomster.
Hassels frugt er hasselnødden. Nødden er brun og har en tyk glat skald. Efter man har fået nødden ud af hasselbladene, ligner den lidt agern fra Egetræet. Frugterne er modne i slutningen af september og rig af proteiner og fedt.
Ud over at mennesker kan finde på at spise hasselnødder er der også dyr som f.eks mus, egern og fugle der holder af at spise hasselnødder. Ud over at spise nødderne med det samme, samler og gemmer dyrene dem, så de har noget at spise om vinteren. Når dyrene glemmer deres gemmesteder er de samtidig med til at sprede hassel. Der kan ses på nødderne hvilket dyr der har været igang.
Busken blev før i tiden tilsagt magiske kræfter og bliver idag stadig brugt som ønskekviste til at finde vand.
Rødel eller Elletræ (Alnus glutinosa)
Som det næste fandt jeg nogle frugter på ca. 1 cm, som lignede miniaturudgaver af grankogler. Hurtigt kunne jeg se træet de kom fra, fordi selv om træet ikke havde nogle blade, var dette træ ikke nøgn, det var fuld af frugter. Da jeg kiggede nærmere på det så jeg, at det lige som Hassel har både han- og hun- blomster. Dette træ er der flere af på min biotop.
Det første jeg undrede mig over da jeg kom hjem og kiggede i en dansk bog efter træet, var navnet. På tysk hedder træet ”Schwarzerle” , hvilket direkte oversat betyder ”sort-el” og nu hedder den rød-el på dansk. ;) Da jeg ledte lidt på nettet, fandt jeg ud af, at træet fra et slået træ bliver rød.
Rødel er også et løvtræ der tilhører birkeslægtningen. Træet bliver mellem 10 og 25 m. høj og mellem 100 og 120 år gammel. Den vokser tit ved fugtige eller våde områder, som søer og sumpområder. Dens rødder tåler at stå i vand i en længer periode.
Bladene af rødel er takkede ovale blade, som ved spidsen ser ud til at være klippet.
Særligt ved bladene er:
- klæber når man rører ved friske blade
- er stadig grønne, når de falder fra træerne
Den mandlige blomst består af 3-5 gul-brun hængende rakler som bliver op til 8cm lange .Mens de om foråret er gul-brun, får de i slutningen af vinteren en lilla-rød-brun farve.
Hun-blomsterne er langstilkede og næsten runde rakler der kun bliver 1cm lange.
Frugterne af rødel er de små kogler, jeg fandt i starten. Det er hun-blomstens rakler, der efter bestøvningen bliver til kogler på 1-2 cm længde. Koglerne er næsten runde. De er grøn om foråret og sommeren og bliver brun om efteråret. Inde i koglerne sidder der små nødder (frø).Frøene spreder sig om foråret, når koglen gennem vinteren er bleven moden.
De fedtholdige nødder af rødel bliver spist af forskellige fugle som f.eks. grønsisken.
Rødel er meget resistent overfor fugt, hvilket bliver tydelig i at Venedigs fornemste plads er bygget på pæle af Rødel. Idag bliver rødel f.eks. brugt til at fremstille træsko, grillkul eller til at røge fisk.
Der findes to forskellige birkearter i Danmark, Dunbirk (Betula pubescens) hvis grene stritter op i luften og Vortebirk (Betula pendula) som har lange tynde nedhængende grene. I det følgende vil jeg beskrive Vortebirken, da det er det træ jeg har taget billede af.
Birketræet er et hurtigt voksende løvtræ, der bliver op til 25 – 30 meter høj og sjældent over 100 år gammel.
Bladene er små, 4-7cm lang, har en takket rand og minder lidt om en rombe. Når de om efteråret falder fra træerne, får de en flot gul farve.
Træet er let at kende på grund af barkens farve, som er hvid med lidt sort. Stammen skaller af i tynde lag.
Birketræet, der blomstrer i begyndelsen af maj, har såvel Han- og Hun-blomster. Han- blomsterne kan også ses nu om efteråret, hvor lange rakler hænger ned af grenene. Hun-blomsterne ses først om foråret igen, de sidder i kortre rakler.
Birketræets frugter er bittesmå nødder, hvilke udvikles i hunraklerne efter de er bleven bestøvet. Nødderne (30mil. frø per år) er meget lille og kan findes alle steder, når viden spreder dem mellem juli og august.
Før i tiden lavede man koste, piskeris og kanoer af birk. Idag bruges birk f.eks. til at fremstille lyse møbler, til at fyre og træerne har en saft der kan drikkes. Ud over det, kan der laves te og salver, der hjælper mod hår-, og hudproblemer.
Noget jeg kan huske fra min barndom er, at frisk bark af Birketræ altid kan bruges til at lave bål, det brænder selv om det er fugtig.
Ude i biotopen er der mange muligheder for lave forskellige akiviteter, f.eks lave fuglemad, figurer eller billeder af materialerne, bygge små tømmerflåde, bestemme fugle eller et vandhulsakvarie om sommeren.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen