BIOTOPEN I MARTS (BIOTOP 6)

Iagttage og beskæftige sig med natur, et naturfænomen på biotopen og komme ind på drøftelser omkring matematik i børnehaven.

Hvilket naturfænomen kan der beskrives ved hjælp af muldvarpen? 
Jeg kom i tanker om ”Hvordan kan den finde rundt under jorden uden lommelygte eller lanterne?” Et gammelt ordsprog lyder jo også: ”blind som en muldvarp” og  ”Hvorfor kommer muldvarpeskud igen og igen?”

I børnehaven kunne der f.eks. laves et projekt rundt om muldvarpen. 

Indledende: 

For at gøre børnene nysgerige, kan der tages et lidt større billede af muldvarpen, som deles i fem brikker. Man har nu et lille puzzlespil, som skal føjes sammen. Allerede her kan man inddrage matematik, idet man spørger om nogen ved, hvor mange dele vi har her. 

Efterfølgende tager man en tur i biotopen. Jeg er sikker på, at børnene lige som mig ville få øje på de mange skud. Også her er der mulighed for at tælle. Små børn vil nok ikke få dem talt, så der vil være uendelig mange. Ordet uendelig mange eller uendelige tal mødes senere i skolen.

Det gælder nu om at komme i dialog med barnet om muldvarpen. Hvor kommer skudene fra?, hvem bor her?  hvad sker der når skudene ødelægges? osv. For oplevelsens skyld kunne vi nu trampe alle skud ned, idet vi hopper og springer rundt på dem. Vi vil komme igen imorgen, for at se hvad der er sket.

Den næste dag kunne vi i børnehaven starte med, at vi læser en historie om muldvarpen f.eks. ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved” eller  faglitteratur, for efterfølgende at  få en snak om muldvarpen. Hvem kender til dyret? Har den øjne? Hvor mange ben? Er der noget særligt ved benene? Hvordan finder den vej under jorden? Hvad spiser den?

Ved forklaringen eller snakken rundt omkring muldvarpen kan man arbejde med længder af gangene f.eks. en 150 m lang snor (lægge på forskellige måder) eller veje to børn der tilsammen vejer ca. 37kg, for at tydeliggøre forholdene. Upsala – har vi der matematik igen. 

Efter læsningen tager vi på tur til biotopen igen, for at se hvad der mon er sket med muldvarpeskuddene. Og man vil få øje på, at muldvarpen har gravet  sig op igen for at få luft ned i gangene.

 
MULDVARP (Talpidae)
Muldvarpen er et pattedyr og har en størrelse som en hamster (11-16cm). Halen er kort, munden er spids og den har små ører. Øjnene er så store som knappenålehoveder og ligger skjult under pelsen. Bagbenene bruges til at løbe og forbenene er meget større og ligner skovle med klør.

Den bor under jorden i selvgravede gange, som kan være op til 150m lange. For at få luft ind i gangene graver han regelmæssigt kanaler op mod jordoverfladen med snuden. Jorden der på den måde kastes op, er de såkaldte muldvarpeskud.

Muldvarpens sorte pels er meget fin og tæt og hårene er bevægelige til at sider (de lægger sig ikke hos andre dyr i en bestemt retning ). Dette skal være sådan, fordi den ellers ikke kunne kravle baglæns eller vende sig i sine gange.

Muldvarpe spiser insekter og snegler, men dens livret er regnorme, som den er på jagt efter i sine gange. De drabte dyr opbevares i en forrådskammer, som han har gravet under jorden ligesom han graver sin soveplads.
Muldvarpe er altid sultene! Hvis han ikke får noget at spise ti timer i træk, dør han. Muldvarpen spiser 37kg dyr om året.

Muldvarpen råder over et godt sansesystem. Han kan famle og lugte meget godt og enda lægge mærke til de svageste jordrystelser. Han har så gode ører, at han kan høre når insektlarver falder ind i gangene.

Muldvarpen er i hvert fald ikke blind, men hvorfor skulle han også have særlig gode øjne under jorden? Det er jo alligevel temmelig mørkt der. På grund af sit udprægede sanseapparat har han nemlig alt hvad en muldvarp har behov for, for at finde vej. Gode øjne er såmed ikke nødvendige. Men alligevel, muldvarpen kan skelne mellem lys og mørke og finder altid sin udgang og han er heller ikke så blind, at han ikke finder rundt på jordoverfladen ved dagslys.

FREMSTILLING AF NEDERDELEN

Ja - nu hvor produktionen af øvesrykket lykkedes og er afsluttet er jeg høj motiveret til at gå igang med at sye min første nederdel.
Fremgangsmåden var den samme som ved øvestykket.

Denne gang skulle stoffet dog lægges præcis ovenpå hinanden, da det har et mønster som gerne skal være ens for- og bagfra.

Dette gjorde jeg, idet jeg lagde mønstret (cirklerne) ovenpå hinanden og stak en nål igennem i midten på begge sider (midten af begge cirkler).

Dernæst tegnede jeg mønstret på materialet.

Nu kunne for- og bagsiden klippes.






Som det næste gik jeg igang med lynlåsen. Som ved øvestykket befæstigede jeg det åbne lynlås på den ene side af materialet (retside) og syede tæt langs tænderne. Denne gang havde jeg også fået fat i en lynlåstrykfod til symaskinen, hvilket gjorde det nemmere at sye tæt og lige. Lynlåsen var ikke syet perfekt, men nu kunne jeg se hvorfor ikke, lige som ved øvestykket var der ikke syet tæt nok langs tænderne. Tænderne af lynlåsen skulle jeg have bøjet ud til ydersiden. Det gør jeg så på den anden side, selv om det så ikke ser akurat ens ud rundt om lynlåsen. (ikke til at se når den er færdig)


Hver gang inden jeg satte nåle i stoffet for at sye, strygede jeg kanterne forinden (vådt håndklæde mellem stof og strygejern), sådan at materialet ikke rutchede frem og tilbage under syningen. Det var en klar fordel i forhold til øvestykket, da materialet denne gang blev liggende som det skulle og dermed var nemmere at håndtere symaskinen og materialet. Desuden er det vigtigt for pasformen, at stryge og dermed presse hvert syet søm (sømrummet til hver side). Efterfølgende når det er færdig syet, vil det være vanskeligt at presse kanterne pæne.


Efter at også siderne var syet sammen og sømrummen var presset, gik jeg igang med den nederste kant, underkanten, som skulle få en fin afslutning uden at materialet kan trevle efterfølgende. Jeg klippede sømrummet til ca. 1,5 cm bred, foldede halvdelen af sømrummet til vrangsiden og stryede kanten. Så foldede jeg kanten igen stryede, satte nåle i og syede tæt langs kanten. Det er det der kaldes rullesøm. Havde jeg haft en rullesømstrykfod, havde jeg været fri for at strye materialet og sætte nålene, da trykfoden ruller og syr ved en arbejdsgang.


Nu manglede der bare den øverste kant. Jeg syede den på samme måde som øvestykket, med den forskel, at kanten er sømmet med zigzag.


Som det sidste styede jeg hele nederdelens søm, så den ser godt og lige ud over det hele.

Nu er nederdelen færdig!

FRA SKABELON TIL ØVESTYKKET (NEDERDEL)

Jeg befæstigede skabelonen med nåle på mit øvestof og med 2cm sømrum tegnede jeg rundt omkring.

Nu er mønstret overført på stoffet.

Inden jeg gik igang med at klippe, lagde jeg stoffet dobbelt og med nogle nåle satte jeg stoffet sammen, så forsiden og bagsiden er ens fra starten af.

Nu skal de to stykker stof bare sættes sammen og færdig er nederdelen :)


Jeg startede med at sætte den åbne lynlås fast på den ene side af nederdele og prøvede at sy så tæt som muligt ved tænderne, da der skulle ses mindst muligt af lynlåsen. Det samme gjorde jeg på den anden side. NB. For at vide hvor lynlåset skulle pladseres, stryede jeg kanten forinden, der hvor sømmen skal være bagefter.

Efterfølgende lagde jeg de to stykker stof ovenpå hinanden og syede langs kanten under lynlåset (syede sidesømmen sammen,ca.1cm længere end lynlåsen, sådan at en del af lynlåsen forsvandt). Her skulle der huskes på, at lynlåsen var lukket, da tapen ellers syes fast.

Nu var den første side syet sammen og jeg gik igang med at stryge kanten, på den måde vil den passe bedre og ikke bule ud i siderne.

For at vide, hvor jeg skulle sy nederdelen sammen på den anden side, lavede jeg en streg med skræderkrid forinden.

Da jeg også havde syet den side sammen stryede jeg kanten ud igen.

Nu stryede jeg de nedfoldene kanter foroven og forneden. Derefter satte jeg kanten fast med nåle og syede først den nederste og så den øverste kant.

Nu troede jeg at nederdelen var færdig, men da jeg vendte den fandt jeg ud af, at lynlåset ikke var bleven så pæn, da man kunne se den alt for meget. I stedet for at tage lynlåset ud igen, syede jeg nu bare endnu langsommere og tættere ved tænderne. Det lykkedes fint og dermed fik jeg enda ændret det lille hak der var fra lynlåset til resten af den syede kant (sidesømmen).

Nu kan den prøves, passer den eller skal der foretages ændringer?
Den passer - HURRA!


EVALUERING:

Ved produktionen af prøve-nederdelen blev jeg opmærksom på at der findes mange forskellige lynlåse, som kan bruges forskellige. Til den næste nederdel skal farven af lynlåses selvfølgelig afstemmes med materialet, desuden vil jeg prøve at få fat i en gemt lynlås, dvs en lynlås hvor tænderne er betydelig mindre, hvor skyderen sidder på indersiden og kun tapen kigger frem. Desuden har jeg fundet ud af, at min symaskine nok skal på pension, den havde det godt nok svært undervejs og lavede nogle knuder på undersiden – godt det kun var et øvestykke. Til at fremstille den næste nederdel skal jeg helst få fat i en anden symaskine. Da det er et øvestykke har jeg undladt at sye zigzag, for at sikre at stoffet ikke flosser op, det skal selvfølgelig gøres næste gang.

MØNSTER OG LUKKETEKNIK

Det næste jeg skal igang med, er at lave et mønster, men hvordan er det nu man gør? Som det første gik jeg til en håndarbejds-butik, her fandt jeg noget skræderkridt og papir til at overføre mit mønster på materialet. Har man allerede et mønster, er det lettest at bruge papiret, det lægges på bordet, stoffet ovenpå og derpå mønstret. Dermed bliver man fri for at klippe i papiret, når der er flere mønster på (tit i blade).

Hjemme igen, fandt jeg en nederdel som skulle skulle være mit mønster. Jeg lagde det på et stykke papir eller bedre sagt et stykke karton og tegnede rundt omkring. Forhåbenlig har skabelonen nu den rigtige størrelse så den også kan bruges til at fremstille den endelige nederdel.

Jeg har nu også besluttet mig for at nederdelen skal kunne lukkes med et lynlås. Da jeg aldrig før har prøvet at sye et lynlås, lykkes nok ikke ved første forsøg. Jeg har alligevel valgt at prøve mig frem med lynlåset, da det er en tit anvendt lukketeknik som jeg gerne vil behærske, for at kunne reparere gammelt tøj og for at fremstille andre ting.