DEN GRØNNE VANDAGAME

I de sidste år er reptiler kommet ind i vores stuer. Hvor de før i tiden tit blev holdt på grund af deres eksotiske og fascinerende udseende, er de idag bleven til rigtige husdyr, der får et navn og hvor der opbygges relationer mellem dyr og holderen.
I denne sammenhæng er det dog vigtigt, at der huskes på at det er vilde dyr, der har behov. Disse behov skal imødekommes af holderen og dyret skal ikke blive menneskeliggjort.

Ligesom slanger, skildpadder, krokodiller tilhører også firben som vandagamen slægten reptiler. Til forskel til pattedyr og fugle, kendetegnes reptiler ved, at de ikke selv kan regulere kropstemperaturen via aktivitet og spisning. De er anvist på udetemperaturen. For at få den nødvendige varme i kroppen, skal dyret opsøge varme steder. Er temeraturerne lave, er dyret langsommere, stofskiftet (metaboliske funktion) er begrænset og dyret vil have en mørker farve.
Et anden kendetegn for reptiler er væksten og huden. I modsætning til mennesket vokser reptiler hele deres liv også efter de er bleven kønsmoden. Med stigende alder er væksten dog kun meget langsom og næppe at måle.
Huden er også specielt hos reptiler. Den bliver meget hårdt og beskytter dyret f.eks. mod at tørre ud. Huden er ikke fleksibel, den vokser ikke sammen med dyret, hvorfor dyret er nød til at skifte hud. Vandagamer skifter huden ikke i et stykke som f.eks. slanger, men skifter huden i større fragmenter, som enten bliver spist af dyret eller som kan findes i terrariet.

Første hudning

GRØN VANDAGAME Physignathus cocincinus

Det er dyret jeg vil præsentere og arbejde med den næste tid i forhold til dyreholdsopgaven.



Det er en grøn vandagame som hedder Jimbo, den er ca. 3år gammel og på nuværende tidspunkt 53cm lang og bor i sit eget hus hjemme i min stue. Han ligner en lille dinosaur/drage.

FÆRDIG DUKKE

Nu er dukken så godt som færdig - der mangler bare en pind til at kunne bevæge armen.

ØRERING OG HÅR

Den sidste teknik jeg anvendte, var at filte. Jeg filtede to små kugler, som efter de er bleven skåren op blev til små blomster.

Efter at det gik så godt, filtede jeg også hår til dukken.

KROP

Til at fremstille kroppen til dukken, tog jeg et kosteskaft, som jeg havde købt på et tidspunkt og så ikke brugte den alligevel. Jeg savede ti stykker af forskellig størrelse til arme, ben, hofte og skulder og sammensatte dem med små krog.

Hovedet og skulderen sidder på en pind til at holde dukken med, mens hoften er forbundet med skulderen via to bånd. For at forme kroppen tog jeg lidt toiletpapir.

Først da hele skelettet var færdig, fik dukken tøj på.

HÆNDER, FØDDER OG SKO

Til fødderne rullede jeg to tykke pølser af træmassen, bøjede den ene side opad (hale) og trykkede den anden side flad til tæerne. Med en kniv og en lille skruetrækker skar jeg tæerne og lavede negle.

Efter at fødderne var tørret, fik jeg lyst til at lave nogle sko. Det skulle være Flip-Flops, man skulle stadig se fødderne. Jeg tog et stykke bildæk, stillede foden på og klippede rundt omkring, nu var skosålerne færdige.
Det blev til Sandaler i stedet for Flip-Flops, fordi de holder bedre på foden.

Hænderne modellerede jeg også af træmassen, jeg lavede to pølser, skar fingrene ud og bøjede den ene hånd lidt, så figuren kan pege på noget.

TØJ

Til fremstillingen af en dukketrøje valgte jeg et tyndt stykke stof, lagde det dobbelt, tegnede skitsen af en trøje og gik igang med at klippe. Bagefter syede jeg rundt omkring og klippede et hul til halsen.

Bomuldsstoffen til bukserne lagde jeg også dobbelt, tegnede en skitse, klippede og syede rundt omkring.

Til nederdelen syede jeg et stykke stof sammen og satte en elastik ind for oven. Elastikken holder nu både nederdelen og bukserne.

Her kan der fås et indtryk af hvordan den færdige dukke kommer til at se ud.

HOVED

Efter at have huen færdig gig jeg videre til næste skridt, hovedet. Træmassen var heldigvis ikke tørret ud og jeg tog klumpen frem. Strikkepinden med en kugle (grundform) foroven var fundet og jeg fik noget af massen ovenpå. Der opstod mange forskellige ansigter inden jeg nåede frem til det endelige anigt.

Da jeg var igang og kuglen på strikkepinden begyndte at ligne et hoved med øjne, næse og hvad der ellers hører til, kom min ven til og lavede også et hoved. Sammen sad vi endnu et stykke tid for at modellere. Det var en rigtig sjov og hyggelig anden advent.

Først troede jeg, at min dukke skulle have hår, men da hovedet var færdig, syntes jeg at det var ok som det var. Jeg planer at lave en paryk så jeg kan vælge til og fra.

DUKKEFREMSTILLING

Det tog godt nok lang tid inden jeg kom igang, jeg vidste absolut ikke hvad for en dukke det skulle blive. Skulle det være et dyr og hvis ja, hvad for et dyr? Skulle det være et menneske og skulle det så være en mand, en kvinde eller et barn? Jeg kunne ikke beslutte mig.

Fakt var, at der skukke anvendes forskellige teknikker. Det er ikke noget jeg var særlig vandt til at gøre, så jeg skulle bare komme igang, for at kunne blive færdig til tiden.
Jeg spurte min mor, om hun kunne vise mig hvordan man hækler, da jeg pt kun kunne hækle "luftmasker". Efter en introduktion hvordan man gør, gik jeg igang. Det gik hurtigere end forventet og det var også lidt hyggeligt at sidde og hækle, men det bliver ikke til mit nyt hobby.
Selv om jeg ikke vidste, hvordan dukken skulle se ud, vidste jeg efter kort tid, at mit hæklearbejde skulle ende med at være en hue.

Jeg hæklede en gul hue som skulle være udgangspunkt for dukkehovedets størrelse.