TÆGER

TÆGER
Såvel skorpiontægen og stavtægen hører til samme slægt "vandtæger".
Vandtæger kan deles i to arter lige som guldsmede, de egentlige vandtæger og damtæger der leverover overfladen, som f.eks. skøjteløber.

 Skorpiontæge                 

Den findes fra lyse til mørkebrum (lyst er nymferne) og er ca 1cm bred, 2cm lang og ligner en skorpion. Desuden har den et langt tyndtånderør (som stavtægen), hvorfor de for det meste er tæt ved vandoverfladen.
De bliver også kaldt vandets "vandrende blad", da den ligner et blad når den sidder på planterne og venter på bytte (gerne vandbænkebider). Fangsten gribes med de krogede forben (rovdyr). Skorpiontægen har også nogle vinger, men de bruges kun meget sjældent. Kun når der ikke er rigeligt at spise eller nok vand.

Stavtæge

Den er brun, bliver op til 3,5cm lang og ligmer en vandrene pind. Desuden har den et 3cm lang ånderør, hvorfor det opholder sig tæt under vandoverflæden. Stavtægen er ikke nemt at få øje på, da den sidder mellem vandplanter mens den venter på bytte. Når den har fanget et byttedyr med sine lange fangarme, suges det ud med dens snabel.



Guldsmedelarver og vandnymfelarver
Først troede jeg faktisk, at der ikke var en forskel undtagent navnet ved de to arter. Nu blev jeg gjort opmærksom på, at det bare er samme slægtning. Guldsmede kan deles i  egentlige guldsmede og vandnymfer.


Guldsmede har seks behårede ben og to par gennemsigtige vinger. De er nogle af de hurtigst flyvende insekter, de kan flyve op til 40km i timen (lodret, baglæns, til siden). De lever af at fange og spise insekter (fluer, hvepse, dagsommerfugle) i luften. Den har store øjne (30.000 enkeltøjne til at se opad, nedad, fremaf, bagud samtidig) hvormed de kan se bytte på lang afstand. Når de hviler sig har de deres vinger udbredt.                              
Selv om de er meget store er de ikke særlig tunge, da der er luft i deres krop.

Dens larver er kraftige og robuste og de er ikke nødt til at komme til vandoverfladen for at ånde. De har gæller der sidder i endetarmen, hvormed den pumper vand ind og ud for at ånde (”tarmånding”). Den lever op til flere år i vandet, hvor den skifter huden, inden den bliver til en guldsmed (sætter sig på vandpanter over overfladen ved sidstehudning).

Vandnymfer er lidt mere spinkelt og mindre end guldsmeden og er ikke helt så god til at flyve. Den har også seks ben og to par gennemsigtige vinger. Når de hviler sig, har de deres vinger sammenklappet på højkant. De spiser insekter som bladlus, myg og vårfluer.    
Dens larve (vandnymfens nymfe) er mere sart end guldsmede larven.  De har også nogle gæller, tre gælleblade ved enden af kroppen. Med dem kan nymfen ånde og få hjælp til svømning (ved svømningen lægges benene tæt til kroppen). Også denne larve finder sig en plante ved vandoverfladen til sidste hudning, for så at blive til en vandnymfe.

Fælles ved larverne (vandnymfe/guldsmed) er, at de begge har en ”maske” som de fanger deres bytte med. Når et dyr svømmer forbi skydes masken med to kroge frem foran hovedet og dyret bliver til bytte.

Det tager 3-4 uger til ægget bliver til en larve. Larven lever alt efter arten mellem 2 måneder og 5 år og skifter huden ind til 11 gange. Som færdig guldsmed eller nymfe lever nogle op til 6-8 uger mens andre kun lever 2 uger.

(Litteratur: Familiens naturbog af Thomas Bille og Leif Schack-Nielsen; På jagt efter små dyr i vandet af Peter Nielsen; Søens og åens dyr og planter af Tommy Dybbro).