Rygsvømmer

Rygsvømmeren

Den er 1,2 –1,8cm lang, har store øjne er brun og svømmer med maven opad tæt ved vandoverfladen. Den har seks ben, hvoraf det bagerste par er kraftiger og længer (til at ro/svømme). Den spiser store og små insekter og også fiskeunger eller haletudser som den forfølger gennem vandet (rovdyr).

Rygsvømmere skal op til vandoverfladen for at ånde. Den har mange hår på kroppen, der fastholder luft omkring dyret hvormed den kan være under vand i et stykke tid. Luftbobblen/hinden kan tydelig ses når man iagttager rygsvømmeren. Det ser ud som om den er sølvfarven.

Den har også nogle vinger, som den bruger om aftenen eller natten, til at finde sig et nyt levested.

Med dens snabel kan den godt finde på at stikke.

LAND ART

”Find et stykke natur – og gør noget ”kulturligt” ved det.”

Jeg synes det svært at komme igang med opgaven, da jeg ikke kunne komme på nogle gode ideer der ikke fandes i forvejen. Men efter at det stormede meget en weekend, kunne man få øje på mange kastanier der var faldet ned.

Så var det klart for mig, min opgave skulle have noget at gøre med kastanier. Først ville jeg sætte dem på en snor, sætte kastanier på bark og lade dem sejle på vandet, så ville jeg bare lægge den på nogle grene og i sidste ende besluttede jeg mig for at lave en smiley af kastanier.

Smiley-ansigtet skulle ligge der hvor man ikke forventede at finde kastanier. Der er en eng uden træer, med et lille vandhul og et udsigtstårn ved siden af.

For at kunne komme igang samlede jeg først flere poser kastanier. Da jeg havde nok kastanier overvejede jeg hvornår jeg ville lave ansigtet. Da jeg blev spurgt om jeg kunne hjælpe med at holde en børnefødselsdag, var datoet fastsat. De skulle igang med en sporleg hvor et af punkterne blev til at lægge et smiley-ansigt af kastanier.

Jeg kørte mine poser fyldt med kastanier ud til engen og efter et stykke tid kom også børnene derud. De fik så opgaven at lægge en smiley. Efter små vanskeligheder kom de igang med at lægge kastanierne i en kreds hvorved øjnene og munden blev ladt udeladt. Efter at ansigtet var færdig, gik vi sammen op på udsigtstårnen og kiggede på vores kunstværk.
Jeg synes det var en god opgave, der gav mulighed for at tilbringe tiden kreativ ude i naturen.

Kastanierne bliver lagt på græsset og børnene former en kreds.


Her ses den færdige smiley


På dette billede står jeg sammen med børnene på udsigtstårnet, 24meter høj. Selv herfra er smileyen tydeligt at se.



Sådan så kunstværket ud efter en uge. Det ser ud som om der har været nogen der ville være kreativ, ansigtet er ikke så tydelig at se mere, men det ser ud til at smileyen skulle tilføjes et øre.

TÆGER

TÆGER
Såvel skorpiontægen og stavtægen hører til samme slægt "vandtæger".
Vandtæger kan deles i to arter lige som guldsmede, de egentlige vandtæger og damtæger der leverover overfladen, som f.eks. skøjteløber.

 Skorpiontæge                 

Den findes fra lyse til mørkebrum (lyst er nymferne) og er ca 1cm bred, 2cm lang og ligner en skorpion. Desuden har den et langt tyndtånderør (som stavtægen), hvorfor de for det meste er tæt ved vandoverfladen.
De bliver også kaldt vandets "vandrende blad", da den ligner et blad når den sidder på planterne og venter på bytte (gerne vandbænkebider). Fangsten gribes med de krogede forben (rovdyr). Skorpiontægen har også nogle vinger, men de bruges kun meget sjældent. Kun når der ikke er rigeligt at spise eller nok vand.

Stavtæge

Den er brun, bliver op til 3,5cm lang og ligmer en vandrene pind. Desuden har den et 3cm lang ånderør, hvorfor det opholder sig tæt under vandoverflæden. Stavtægen er ikke nemt at få øje på, da den sidder mellem vandplanter mens den venter på bytte. Når den har fanget et byttedyr med sine lange fangarme, suges det ud med dens snabel.



Guldsmedelarver og vandnymfelarver
Først troede jeg faktisk, at der ikke var en forskel undtagent navnet ved de to arter. Nu blev jeg gjort opmærksom på, at det bare er samme slægtning. Guldsmede kan deles i  egentlige guldsmede og vandnymfer.


Guldsmede har seks behårede ben og to par gennemsigtige vinger. De er nogle af de hurtigst flyvende insekter, de kan flyve op til 40km i timen (lodret, baglæns, til siden). De lever af at fange og spise insekter (fluer, hvepse, dagsommerfugle) i luften. Den har store øjne (30.000 enkeltøjne til at se opad, nedad, fremaf, bagud samtidig) hvormed de kan se bytte på lang afstand. Når de hviler sig har de deres vinger udbredt.                              
Selv om de er meget store er de ikke særlig tunge, da der er luft i deres krop.

Dens larver er kraftige og robuste og de er ikke nødt til at komme til vandoverfladen for at ånde. De har gæller der sidder i endetarmen, hvormed den pumper vand ind og ud for at ånde (”tarmånding”). Den lever op til flere år i vandet, hvor den skifter huden, inden den bliver til en guldsmed (sætter sig på vandpanter over overfladen ved sidstehudning).

Vandnymfer er lidt mere spinkelt og mindre end guldsmeden og er ikke helt så god til at flyve. Den har også seks ben og to par gennemsigtige vinger. Når de hviler sig, har de deres vinger sammenklappet på højkant. De spiser insekter som bladlus, myg og vårfluer.    
Dens larve (vandnymfens nymfe) er mere sart end guldsmede larven.  De har også nogle gæller, tre gælleblade ved enden af kroppen. Med dem kan nymfen ånde og få hjælp til svømning (ved svømningen lægges benene tæt til kroppen). Også denne larve finder sig en plante ved vandoverfladen til sidste hudning, for så at blive til en vandnymfe.

Fælles ved larverne (vandnymfe/guldsmed) er, at de begge har en ”maske” som de fanger deres bytte med. Når et dyr svømmer forbi skydes masken med to kroge frem foran hovedet og dyret bliver til bytte.

Det tager 3-4 uger til ægget bliver til en larve. Larven lever alt efter arten mellem 2 måneder og 5 år og skifter huden ind til 11 gange. Som færdig guldsmed eller nymfe lever nogle op til 6-8 uger mens andre kun lever 2 uger.

(Litteratur: Familiens naturbog af Thomas Bille og Leif Schack-Nielsen; På jagt efter små dyr i vandet af Peter Nielsen; Søens og åens dyr og planter af Tommy Dybbro).